Åbne solfangeranlæg - Absorberkapacitet

Absorberkapacitet

Når det skal beregnes, hvor mange m2 solabsorbere et sådant anlæg skal have, går man i almindelighed ud fra, at anlægget skal have en kapacitet så der kan bades en måned før og en måned efter normal
badesæson.

Såfremt dette mål skal nås, skal anlægget have en kapacitet så det kan hæve temperaturen 6-8 grader i hovedsæsonen.

  • For at sikre denne varmeforøgelse skal anlægget have et solabsorberareal på 2/3 -3/4 af bassinets overflade. Med en sådan kapacitet kan man ”risikere”, at vandet bliver så varmt i hovedsæsonen at solanlægget må lukkes for en periode. Til gengæld udvides badesæsonen med 1 md. hver ende
  • Da 60-70% af varmefordampningen foregår fra pooloverfladen, er det en forudsætning for beregningen, at pool-overfladen er dækket af en termodug.
  • Med termodug, har De kun et varmetab på omkring 10%
  • Uden termodug, skal der som kompensation beregnes op til 50% mere absorberareal

Diagram over sol-effekt

Ovenstående er en tommelfingerregel. I praksis afhænger behovet af faktorer som:

  • Er der træer eller andet der skygger for absorberne - hvor mange timer daglig sol får absorberne?
  • Ligger absorberne i læ eller udsat for meget vind - indendørs / udendørs ?
  • I modsætning til hvad de fleste tror, betyder geografisk retning og hældningsgrad ikke så meget i et anlæg der kun skal fungere i den almindelige swimmingpoolsæson.
  • Forskellen på om absorberne ligger i retning stik syd og 45 grader og de blot ligger fladt på taget, er kun omkring 10%. Årsagen til dette er, at solen står højt på himlen i disse måneder. Såfremt et anlæg skal fungere i de måneder hvor solen står lavt, begynder retning og vinkel at have en afgørende effekt