





![]() | I dag | 32 |
![]() | denne måned | 404 |
Sensommer!
Det er den 22 august 2009, det er strålende solskin, og jeg sidder her, som sikkert den eneste poolejer, og skriver en nyhed i stedet for at nyde det gode vejr. Muligvis det sidste i år. (Gud forbyde det!)
Grunden er, at Poolraadgiveren.dk, efter en måneds tid at have været under kraftig revision, nu, forhåbentlig, fremstår som en mere brugervenlig hjemmeside for poolfolket.
Vi har gjort det så vidt muligt uden at lægge siden ned så længe. Forhåbentlig er der masser af vores brugere, der aldrig har opdaget, at den har været nede et par gange.
Den nye side er bl.a. forbedret på følgende punkter:
- PDF-Vejledninger er konverteret til Artikler, så man kan benytte fritekstsøgningen på siden på kryds og tværs.
- Inspirationssiderne er blevet bedre struktureret, så de nu forhåbentlig fremstår mere ensartet og "lækkert".
- Links til andre sider, fx. private poolbyggeres hjemmesider og forhandlere er blevet sturktureret og forenklet.
- Siden har fået et nyt opdateret forum med flere funktioner (og færre fejl) uden at nogen indlæg er gået tabt.
- Vi har skiftet host, for at få bedre mulighed for at udnytte mulighederne i Joomla!, som er det CMS, som denne side er lavet i.
- Endelig er der designet et nyt look til siden. Stadig med det kendte logo med hånden med ?-tegnet, men mere roligt og ensartet.
Bjarne har meget belejligt været på ferie i Grønland så længe. Han forventes tilbage og klar til at besvare spørgsmål i forum om et par dage. 
Vi håber I synes om resultatet.
/Yxos




