Spa og Boblebadsbogen - Massagetyper

Fire grundlæggende massagetyper

Grundlæggende findes der 4 massagetyper:

Luftmassagen

• Luftmassagen kommer fra mellem 80 og 120 dysehuller i bunden af spabadet. Her ”smyger” i millionvis af små luftbobler sig op omkring kroppen.

• Åbner hudens porrer, løsner de anspændte nervespidser, giver en almen afslappende velvære og får musklerne til at ”slappe” af.

• Start altid Deres spabad med 5 - 10 minutters luftmassage. Dette forbereder Deres krop, Deres muskler på vandmassagens / hydromassagens mere dybdegående massage

Vandmassagen

• Vandmassagen kommer fra massagedyserne i enderne og siderne i karret. Vandmassagen er en hårdere og mere direkte punkt massage, der er beregnet på, at kunne nå ”ind” til de dybereliggende muskler og få løst op for de anspændelser og myoser, der er indkapslet her. Vandmassagen kan sammenlignes med en god gang gammeldags massage/zoneterapi hos en massør

• Vanddyserne skal kunne justeres enkeltvis, således at massagen kan gøres individuel

Vandmassage med lufttilsætning

• I alle spa kan der manuelt tilsættes luft til vandmassagen. Når man har fået nok af den dybere gående direkte vandmassage, kan der tilsættes luft til denne.

• Fra at være en direkte, hård stråle, der masserer et lille område, bliver strålen nu bredere og masserer et større område med en blødere massage

• Der bør være minimum 2 kontroller af den manuelle lufttilsætning. En til de dyser der sidder i enderne af karret og er tæt på kroppen ( ryg og fod ) og en for sidedyserne. Årsagerne til dette er, at De er tæt på ryg og foddyserne, men ”langt” fra sidedyserne. Hvis der kun er et sted hvor luften tilsættes, vil der komme lige meget lufttilsætning til både dyserne, der sidder i enderne og dyserne der sidder i siderne. Da De sidder længere fra dyserne i siden,
vil dette betyde, at massagen bliver for blød fra sidedyserne og at massagen bliver dårligere. De skal altså kunne bestemme hvor meget luft der skal tilsættes til hver af dysetyperne.

Vandmassage med Turbo lufttilsætning

• I kvalitative spa kan der tilsættes Turboluft. Her kobles luftmassagepumpen direkte sammen med vandmassagen og resultatet er, at nu pumpes luftmassagen ikke kun ud gennem luftdyserne i bunden, men også ud sammen med vandmassagen. Resultatet er en endnu bredere og blødere vandmassage end under den manuelle tilsætning.

Undersøg hvilke massagesystemer spabadet har