Cyanursyre

Klor med cyanursyre kaldes stabiliseret eller organisk, mens andre klortyper kaldes ustabiliserede og uorganiske

Klor nedbrydes af solens ultraviolette stråler, hvilket medfører et stort klorforbrug. For at undgå dette merforbrug tilsættes cyanur. I pools uden cyanursyre kan forbruget af klor være op til 50% større

For at imødegå dette bruges der 2 metoder:

  1. Nogle klortyper tilsættes direkte cyanursyre (såkaldt stabiliseret klor)
  2. Der kommes cyanur direkte i poolvandet

Såfremt man benytter sig af de cyanursyrebaserede klorprodukter, tilføres cyanursyre løbende og bassinets indhold af cyanur bliver derved ukontrollabelt, med fare for en såkaldt klorlås. ( læs senere )
Cyanursyre baserede produkter – stabiliseret klor, bør derfor ikke bruges uden en nøje professionel forudgående vejledning og instruktion i problemstillingen.

Såfremt man bruger stabliserede klortyper skal bassinets indhold af cyanur testes jævnligt og niveauet skal holdes nede via returskyldninger og delvis udskiftning af vandet via aftapning

Såfremt man bruger klortyper baseret på kalk – ustabiliserede klortyper – tilfører man intet cyanursyre, men til gengæld vil man have et større klorforbrug. For at undgå dette tilsættes cyanursyre bevidst og kontrolleret til bassinvandet 1 gang pr. sæson, og en klorlås samt overdrevne returskyldninger og udskiftning af vandet undgås

Faren for klorlås

Der er 2 problemer med cyanursyre

  1. det forsvinder aldrig fra bassinvandet igen. Det kan ikke fordampe og der kan ikke tilsættes andre kemikalier der neutraliserer det. Det ophobes kort sagt i bassinvandet, som tungmetaller ophobes i den menneskelige krop. Den eneste måde man kan få cyanursyre væk på, er ved at smide vandet ud. Økologisk og økonomisk en dårlig ide.
  2. Dette betyder, at såfremt man benytter sig af cyanurbaserede klorprodukter, så tilfører man ukontrolleret mere og mere cyanursyre til sit bassinvand, og kloren bliver dermed beskyttet mere og mere mod solens ultraviolette stråler, og til sidst er kloren beskyttet så godt, at den slet ikke kan komme til at virke. Cyanursyren har populært sagt, i bar beskyttelsesiver, "indkapslet" kloren så godt, at den slet ikke kan komme til at virke. Der er kommet en "klorlås"

For at opnå den optimale beskyttelse af kloren mod solens nedbrydende virkning, skal indholdet af cyanursyre holdes omkring 25 til 50 mg. pr. ltr. vand. ( 25 - 50 .p.m) eller sagt på en anden måde, mellem 1/4 til 1/2 kg. cyanursyre pr. 10 m3 vand
Under denne grænse er beskyttelsen for lille og over grænsen er beskyttelsen så kraftig, at kloren ikke virker.

Når dette sker, opstår der det, som populært kaldes en “klorlås.” En klorlås er, ikke en fast størrelse, men et problem, der er stigende med et stigende indhold af cuanursyre i vandet

Kunsten er altså at undgå et for stort indhold af cyanursyre

Dette opnås i almindelighed ved at bruge en klor der er baseret på kalk - en uorganisk klortype som det “daglige” desinfektionsmiddel og en organisk – cyanursyrebaseret som f.eks. 200 g KLOR Tabletter som “ferietabletter”.

Dette vil sige, at når man tager på ferie eller på weekends, så tilsætter man langsomtopløselige, cyanursyre-baserede klortabletter.
På denne måde, vil bassinet få noget og ikke for meget cyanursyre.

Få målt cyanursyreindhold 1 gang om året og juster derefter op eller ned. Har man for meget, kan det desværre kun løses ved at tømme noget af vandet ud af poolen.

 

Copyright © Poolrådgiveren 2009