De skal nu sikre, at der ikke kommer blade eller levende ting som mus eller katte i bassinet efter De har lukket det ned
1. Der er flere muligheder:
A. Læg nogle lægter på tværs af bassinet og læg en presenning henover. Husk at lave huller i presenningen, så vandet ikke samler sig i midten af presenningen. Metoden vil sikre mod det meste affald, men styrken er så lille, at De ikke må regne med nogen form for sikkerhedsvirkning
B. Kom et stort oppustet bildæk ud i poolen og kom en presenning henover. De vil nu få et skråt ”tag” der gør, at der ikke kan samle sig vand på presenningen. Metoden vil sikre mod det meste affald, men rummer stadig ingen sikkerhedsvirkning
C. Eller køb en direkte - til formålet fremstillet - vinter sikkerhedsdug. Denne sys specielt til den enkelte pool og spændes med specielle beslag og fjedre ud over bassinet. Når den ligger der, er den spændt ud som en ”Trambolin”, og kvaliteten sikrer, at den også fungerer som sikkerhedsdug. Med denne på, falder intet levende i poolen. Dugen tillader vandet at gå igennem så der ikke kommer til at stå vand på dugen og fastholder samtidig blade og andet affald
Når en sådan vinter sikkerhedsdug lægges på, skal følgende sikres:
1. Dugen skal være spændt ud. Dette betyder, at De må stramme de ”gjorde”,
som dugen er fastspændt med, op indimellem
2. Når dugen lægges på for vinteren, skal den beskyttes mod slid fra poolkantstenene. Læg enten fibertex - et gammelt gulvtæppe eller andet mellem poolkantfliserne og vinterdugen
3. Dugen skal altid være fri af vandet. Såfremt den synker ned i vandniveau og det bliver frost, vil den fryse fast til isen og evt. blive trukket ned af denne.
4. Regn går igennem, men sne kan lægge sig på den. Såfremt der lægger sig så meget sne, at dugen trækkes ned, skal dette fjernes.
Pumpe og filter
1. Tag bundproppen ud af pumpen og åbn låget. Vandet vil nu løbe ud og sikre, at den ikke frostsprænger. Husk der kan være bundprop i både forfilter og i pumpehus.Gem bundpropperne
2. Fjern og gem pumpekurven
3. Tag bundproppen ud af filtret og lad vandet løbe ud. Gem bundproppen
4. Tag filtrets manometer af og gem det sammen med de andre ting. Det tåler ikke
frost
Patronfiltre
1. Såfremt De har et patronfilter, tages filterindsatsen ud, rengøres og gemmes sammen med det øvrige
2. Rengøringen foregår ved først at skylle indsatsen igennem under haveslangen og derefter ved at nedsænke indsatsen i en spand fyldt med en blanding af vand og specielt filterrens. Dette sikrer at alle alger og bakterier er dræbt og forlænger dermed indsatsens levetid
3. Patronfiltret skilles fra dyse og skimmer og opbevares indendørs
Undervandslys:
1. Undervandslys kan normalt bare blive siddende urørt, men hvis man vil være helt sikker, skal de tages op og lægges indpakket på bassinkanten. Inden indpakningen bør ledningen tørres og smøres ind i silikone. Dette medvirker til at bevare ledningens gummiovertræk.