Vinterklargøring - Solvarme

Solvarmeanlæg:
1. Såfremt De har et solvarmeanlæg hvor det er swimmingpoolvandet der cirkulerer i solabsorberne, skal disse tømmes HELT for vand. I modsat fald vil de få frostskader som ikke er dækket af garantien.
Vær særdeles opmærksom på evt. ”lunker” hvor vandet ikke kan løbe fra af sig selv. Såfremt der er sådanne, skal absorberne afmonteres og tømmes manuelt.

 

Fjern endepropper øverst og nederst i absorbersystemet, således at manglende luftgennemgang ikke hindrer vandet i at løbe fra
Åben alle unioner og kuglehaner hvormed systemet er opbygget, således at vand kan løbe fra
OBS. Såfremt absorberne ligger på et tag med utilstrækkelig hældning eller ligefremt på et fladt tag, kan det være nødvendigt at rejse hver enkelt panel helt op manuelt, således at al vand med sikkerhed kommer ud. Evt. må panelerne afmonteres for vinteren til senere genmontering.


Lameltæpper
Et lameltæppe er varmeisolerende og med bøjler installeret, også et sikkerhedstæppe. Et lameltæppe er ikke beregnet til at fungere udendørs om vinteren. Om vinteren rulles tæppet op på oprulningssystemet og dækkes af for vinteren. Såfremt tæppet er af den slags der er under vandet, rulles det op og efterlades i vandet.

Termoduge
I lighed med lameltæpper, er termodækner ikke beregnet til at fungere om vinteren. Materialet er bl.a.utroligt følsomt overfor kulde. Lad det være urørt på oprulningssystemet. Dæk det evt. af med en presenning for vinteren


Safty Coves
Har De et safty cover, skal dette altid være understøttet. Når man sænker vandstanden om vinteren, vil dæknet komme til at hænge i skinnerne, og dette må det ikke. Såfremt man vil benytte sit Safty Cover om vinteren, må det understøttes på anden måde. F.eks. via et stort bildæk, der flyder på vandet eller lægter, der sættes på tværs af bassinet. I almindelighed er det IKKE en god idet at bruge Safty Covers om vinteren.

Bieri
Den anden type sikkerhedsdug hvor der er aluminiumsskinner på tværs af poolen, er ejheller beregnet til vinterbrug. Rul det sammen og lad det ligge tildækket for vinteren


Saltklorinatorer og klor/syreanlæg
1.    Såfremt man har en saltklorinator eller et klor/syreanlæg, der ikke står frostfrit, skal
elektroderne afmonteres og opbevares frostfrit. Elektroderne skal opbevarer
således, at de er beskyttet af en speciel væske, der hindrer udtørring af
elektroderne.
Husk iøvrigt, at elektroderne er en ”brugsting” med en brugstid varierende fra 2-5 år.
2. Alle øvrige dele som anlæggene består af, skal også tømmes for vand om vinteren.
3. Den klorproducerende celle af saltklorinatoren, skal afkalkes i en 15% saltsyreopløsning
2.  Evt. dunke med saltsyre/svovlsyre og klor skal også stilles frostfrit