Før du vælger pooltype - Placering af pool og teknik

 

Det femte valg

Placering af pool og teknik

Placering af pool

Placer poolen så den får mest mulig sollys - står mindst mulig i skygge.
Forskellen på vandtemperaturen i en pool med sol og en pool i skygge er fra 2 - 5 grader i højsæson

Placer poolen længst mulig fra træer og buske. Dels giver det mindre skygge og dels bliver der færre blade at fjerne. Lettere rengøring

Placer poolen så den står mest mulig i læ. Dette mindsker vand- og varmefordampningen fra overfladen. Ca. 66% af varmen fra en pool forsvinder
fra overfladen. Samtidig med, at vandfordampningen bliver mindre, så bliver kemikalieforbruget også mindre.

Placer poolen så den står nærmest det sted, hvor teknikken skal installeres. Jo kortere rørføringen der er fra pool til teknik, jo mindre modstand er der i de rør, der forbinder pool med teknik, og jo bedre udnyttes pumpens kraft

Placer pool så den ligger bedst mulig i forhold til terrasse og hus. Dette har betydning for æstetik samt de badendes mulighed for vask før og efter badning samt børns toiletbesøg.

Før beslutning om polens placering på grunden, bør følgende undersøges nøje:

  1. Grundvandsproblemer / Øvrige jordbundsforhold ( Evt. ustabil bund grundet sand - tørv )
  2. Placering af ledninger til vand, el, telefon, fjernvarme og kloak samt oliebeholdere

Placering af teknik

Teknikken skal placeres i tørvejr. Om dette sker i et udhus, i en carport eller i et specialbygget hus er ligegyldigt. Bare den står tørt.

Jo tættere der er på teknik og pool, jo bedre

Overvej også elforsyningen ved etablering af teknikrum – måske har de et rum der er strøm i forvejen

Elforsyning

Overvej elforsyningen - evt. trækning af nye kabler, før De beslutter placeringen

Overvej også elforsyningen i forhold til om det skal være 220 eller 380 v motorer der skal installeres. Er der allerede 220 v hvor teknikken skal stå, skal der måske vælges en 220 v motor selvom en 380 v i længden bruger mindre strøm. Det større strømforbrug opvejes måske af installationsudgifterne til 380 v.

Som minimum en selvstændig 16 amphere sikringsgruppe, men konkret afhænger det af hvad de får installeret som extraudstyr. Varmepumpe ??? – Modstrømsanlæg ??? etc.

Afstand fra pool til teknik

Jo kortere der er fra swimmingpoolen og til pumpen, jo bedre fungerer denne. Såfremt De ikke har mulighed for at placere pumpen tæt ved pool, skal De kompensere for den længere afstand ved at anskaffe Dem en stærkere pumpe og evt. en rørføring i en større diameter En tommelfingerregel er, at ved afstande over 10 m bør De graduere Deres pumpe 1 grad op. Fra f.eks. 3/4 til 1 HK

Der er også andre kriterier der gør, at den kortest mulige afstand fra pool til teknikrum er den mest hensigtsmæssige. ( Bl.a. vil der være mindre varmetab fra teknikrum til pool, hvilket er af betydning såfremt der er eller skal installeres solvarme )

Når teknikrummet vælges, skal man være opmærksom på, at en moderne swimmingpoolpumpe sprøjter/løfter vandet 10-25 meter højt, men kun kan suge det 1-1.5 meter. Pumpen vil altså fungere bedre jo tættere på vandniveau den placeres.

Pumpen bør/må aldrig placeres mere end max. 1 m over vandniveau

Bortledning af returskyllevand fra filter / tømning af bassin

Filtret skal renses/ returskylles en gang imellem, og en sjælden gang skal poolen tømmes for vand.

Det letteste vil være, såfremt der permanent bliver tilsluttet en afløbsledning til kloak. Overvej dette før teknikrum bygges / vælges.

Såfremt teknikrum er indendørs, skal der også etableres afløb fra rummet.

Ved etablering af nyt afløb eller benyttelse af eksisterende, er det særdeles vigtigt, at De sikrer, at afløbet kan modtage de mængder af vand der kan være tale om. Op til 10-40.000 ltr. når poolen evt. skal tømmes. I modsatfald står De måske lige pludselig med 10.000 ltr. vand i Deres kælder.

Såfremt de har kælder i huset, så brug aldrig afløb fra nedløbsrør af afløb fra pool

Offentlige svømmehaller leder deres returskyldning i kloaken og generelt er der intet problem i at gøre dette

Enkelte kommuner kan imidlertid have egne regler og derfor må spørgsmålet undersøges i den enkelte kommune