Spa og Boblebadsbogen - Hvad er kvalitet?

Hvad er kvalitet i et spa /boblebad?

Dybden

Dybden i et spabad må ikke være mindre end 50 cm.

Såfremt den er mindre, skal man ”synke” ned i spabadet såfremt man vil have massage på skuldrene og det øverste af ryggen. Resultatet er, at man spænder så meget i musklerne, at massagen bliver virkningsløs

Undersøg dybden.

Tag evt. skoene af og sæt Dem op i karret og forstil Dem, at De er i bad

Kvaliteten/ tykkelsen af karret

Forskellen i kvaliteten / holdbarheden på selve karret, skal ikke findes i materialet som det er lavet af. Materialet er som oftest det samme, uanset, om det er et kvalitativt eller et billigt spa.

Forskellen ligger først og fremmest i tykkelsen af karret og den finish som det indre akryl lag har.

• Et kvalitativt kar er minimum 5 mm tykt og består af et lag sanitets-akryl beklædt med glasfiber på indersiden

• Et billigt kar er 3 mm tykt og derunder, og i særlig grelle tilfælde mangler de helt en glasfiberarmering på bagsiden. Resultatet er et kar der har meget store chancer for at revne når man træder op i karret.

• Et kvalitativt kar har en fin og poleret finish – uden ujævne overflader og andre forhold der peger hen mod et ufærdigt produkt

• Et billigt produkt vil være kendetegnet ved dårlig finish – ujævne overflader og dårlige afslutninger

Undersøg altid tykkelsen og forholdet mellem Acryl og Glasfiber

Tag skoene af og prøv at træde op i karret og vurdér om det virker stabilt eller ej

Bunden

Det kvalitative spa

har støbt kanaler af glat akryl ind i bunden og som oftest er bunden derudover forstærket af en massiv plade. Resultatet er en særdeles stærk bund, der kan modstå de værste belastninger.

Den støbte kanel tjener 4 formål:

• Dels er kanalen grundlag for den luftmassage der kommer fra bunden
• Dels er kanalen udformet i akryl, hvilket gør, at dens indre overflade er så glat, at intet ”hænger” ved
• Dels er kanalen udformet på en måde der gør, at den er selvdrænende ( den er støbt med skrå baner)
• Og dels betyder indstøbningen af disse kanaler, at bunden bliver forstærket

Den ene form for billige spa

har kun støbt en dobbeltbund.

Dette medfører 4 problemer:

• Bunden er svagere end den forrige, idet den kun består af det ene lag som selve karret består af. Hvor svækket bunden er, afhænger selvfølgelig af hvor tyk selve karret er

• Når luftmassagen startes, vil der blive pumper luft ind mellem de 2 lag, og begge lag vil ”give” sig og på sigt er der risiko for svækkelser

• Indvendigt – mellem selve karret og den støbte dobbeltbund – vil ”overfladen” bestå af glasfiber og være særdeles ru. Dette vil udgøre den bedste ”groflade” for kalk, alger og bakterieaflejringer

• Bunden er ikke støbt med fald, og der er derfor risiko for, at al vand ikke vil blive drænet når spabadet tømmes

Den anden form for billige spa

Her er der blot indsat nogle luftdyser i karbunden.

Dette medfører 3 problemer:

• Bunden er ikke forstærket på nogen måde

• De indsatte dyser er kun samlet med rør/ledninger, og disse er meget, meget sjældent selvdrænende. Resultatet er særdeles ofte, at der står vand i disse rør, samt at dette vand står og rådner

• Der er mange samlinger og derfor flere muligheder for utætheder når pakninger m. v. går i opløsning

Undersøg altid hvordan bunden er i det bad De vil købe

Stativet

Stativet skal understøtte hele spabadet og have regulerbare støttepunkter over hele spabadet.

• Stativet skal være solidt. Når du rykker i det skal det virker solidt og fast.

• Stativet skal være af aluminium så det ikke ruster

• I billige spa vil stativet være usikkert, ikke fungere som en integreret del af spabadet og nogle gange udført i malet jern der kan ruste

Ryk pænt og roligt i stativet og vurder om det er lavet solidt.

Undersøg hvilket materiale det er lavet af

 

Fronten

En kvalitativ front vil, som karret, bestå af et lag akryl der er forstærket på bagsiden.

Derudover vil det være ophængt i så mange fjedre eller andre beslag, at det sidder fast og godt på selve karret

I de billige kar, vil fronten være lavet udelukkende af et lag akryl og vil ofte mangle tilstrækkelige fastgørelser

Undersøg hvilket materiale fronten er lavet af og undersøg om det sidder fast og godt på spabadet

 

Luftblæseren

Luftblæseren er grundlaget for luftmassagen i spabadet og kvaliteten er derfor afgørende

I et kvalitativt kar er varmeblæseren:

  • af et kendt fabrikat og reservedele er lagervare i Danmark
  • alt efter karrets størrelse og model på mellem 700 og 1000 watt. Hvis det er mindre er luftmassagen mangelfuld
  • Har indbygget et 300 watt varmelegeme, således at det ikke er kold luft der bliver pumpet ind i badet
  • Varmelegemet har i øvrigt kun betydning de første 3-5 minutter. Derefter er luftblæseren varmet op i sig selv, og varmelegemet slår automatisk fra.
  • Er støjsvag
  • Har indbygget termostat

I de billige kar mangler en eller flere af de ovennævnte punkter. Undersøg specielt om der er indbygget termostat.

Undersøg fabrikat og at reservedele er lagervare i landet.

Undersøg om der er varmelegeme og termostat installeret og hør på støjniveau

 

Massagepumpen

Massagepumpen er grundlaget for vandmassagen / hydromassagen i spabadet. Kvaliteten er derfor afgørende

I et kvalitativt kar er massagepumpen:

  • af et kendt fabrikat og reservedele er lagervare i Danmark
  • Er alt efter antallet af dyser på mellem 550 og 1900 W. Hvis den er mindre bliver vandmassagen mangelfuld
  • Skal kunne drænes helt for vand når spabadet tømmes
  • Skal være støjsvag

I de billige kar, mangler en eller flere af ovennævnte punkter

Undersøg fabrikat og at reservedele er lagervare i landet. Hør på støjniveau.

Undersøg at den er selvdrænende og på tilstrækkelig mange watt. Der bør som minimum være mellem 100 og 200 watt pr. dyser afhængig af diameteren i dysen

 

Varmen i et spabad

For at kunne modtage den optimale massage i et spabad, skal varmen være på mellem 38 og 39 grader.

Er den mindre er dine muskler for hårde til at modtage den optimale massage og er den større, er de for bløde.

Der er 3 måder at styre varmen på:

• Hvis De har en varmvandsbeholder, der er stor nok til, at De kan komme 38-39 grader varm vand i Deres spabad, behøver De ikke nødvendigvis et elvarmelegeme. Når vandet bliver for koldt kan De bare komme x antal liter varmt vand i spabadet. ( se under tastatur og termometer under næste punkt.)

• Hvis De ikke vil komme varmt vand i Deres Spa når vandet bliver for koldt, eller Deres varmvandsbeholder er i underkanten, kan De installere et 2.7 kilowatt varmelegeme der dels kan vedligeholde varmegraden i spaen og dels medvirke til opvarmningen af vandet.

• Hvis De ikke har en varmvandsbeholder med tilstrækkeligt varmt vand, må De installere et el-varmelegeme til at varme Deres vand op med. De kan installere enten et 2.7 kilowatt. varmelegeme eller et 6 kilowatt.

Et 2.7 kilowatt varmelegeme vil være ca. 2 timer om at varme ca. 200 liter. vand op fra 15 til 39 grader og et 6 kilowatt vil være ca. 1 time

Afgør med Dem selv hvad Deres behov er

 

Tastaturet til styring af spabadet

• I et kvalitativt kar er styringen elektronisk. I en elektronisk styring er der ingen ”sliddele” og dermed er den mest holdbar

• I et kvalitativt kar, er der også indbygget et elektronisk termometer således, at De altid kanholde øje med varmegraden.

• I et billigt kar er der en såkaldt pneumatisk styring (styring via lufttryk) Pneumatiske styringer har sliddele og går derfor lettere i stykker. Dedrudover er der intet digitalt termometer

Undersøg hvilken form for styring badet har og om der er digitalt termometer

 

Rørsystemet

Tykkelsen af de rør der cirkulerer vand og luft, er afgørende for gennemstrømningen. Jo tykkere rør jo mere vand og luft kan der komme igennem og jo bedre bliver massagen

• Kvalitative kar er opbygget med 50 mm rør

• Billige kar er opbygget med 32 mm rør

Undersøg rørtykkelse