Spa og Boblebadsbogen - Installation

Installation

Ved modtagelsen (Gælder kun nogle fabrikater)

Når De modtager spabadet, vil der være en fitting til luftblæseren der ikke er tilsluttet. Årsagen er, at spabadet gennemprøves på fabrikken før afsendelse - MED vand i. For at sikre, at der ikke løber vand ned i blæsermotoren såfremt spabadet vendes om med bunden i vejret under transporten, er denne fitting ikke samlet. Denne fittings skal samles !

Elinstallation

• De elektriske forbindelser skal foretages af en autoriseret elektriker. Vær særdeles omhyggelig med at sikre, at jordforbindelsen i huset fungerer optimalt.

• Næsten 100% af reklamationer over det elektriske display, kommer fra dårlige jordforbindelser og har altså intet med kvaliteten af spabadet at gøre

• Få opsat en selvstændig 16 ampere gruppe

VVS installation

Blandingsbatteri

De skal beslutte om De vil have blandingsbatteriet siddende på væggen eller om De vil have et blandingsbatteri installeret på spabadet, således at De kan fylde vand på via dyserne

Afløb

• Der skal etableres afløb under spabadet. Spabadet leveres med regulerbar afløbsfitting, der samtidig er vandlås

Fronte

• Nogle vælger at få en aftagelig front. Denne er rengøringsvenlig idet man kan tage den af og komme ind under og gøre rent, og såfremt maskineriet skal serviceres er det også her let at komme til.

• Andre vælger at mure en front og påsætte fliser således at badeværelset bliver en helhed. Det er som oftest flot, men man kan ikke komme ind under og gøre rent, og såfremt maskineriet skal serviceres må spabadet løftes op. En besværlig proces

• Såfremt man murer fronten op, skal man huske at lave udluftnings ”huller”, således at den stillestående luft under spabadet ikke vil kondensere under spabadet

• Spabadene kan nu leveres med fastmonteret indbygningsdel hvorpå der kan påsættes fliser. På denne indbygningdel er siderne sat på hængsler, således at de kan tages af selvom der er påsat fliser. Det er altså en løsning hvor ovenstående muligheder sammenkædes.

Vandproblemer

• Enkelte steder i landet og især ved egne vandboringer, er der okker i vandet. Dette vil vise sig som brunlige belægninger på vandoverfladen. Kontakt Deres vandværk