Velkommen, Gæst
Brugernavn: Adgangskode: Husk mig

EMNE: Problemer med grundvand - støbning af bund i betonpool og meget mere

Problemer med grundvand - støbning af bund i betonpool og meget mere 25 Jan 2009 15:41 #71

  • Bjarne
  • Bjarne's profilbillede
  • IKKE ONLINE
  • Administrator
  • Poolrådgiveren himself!
  • Indlæg: 1808
  • Modtagne Tak: 153
Posted - 17 maj 2008 : 16:12:46

Hejsa,

Vi har fået gravet et hul som skal passe til en 8x4x1.5 styropor pool og har deofor haft en entreprenør til at grave 1.80m ned.

Efterfølgende har vi fyldt 200mm sand ned i hullet, som nu er en lettere mos da lidt vand trækker ud gennem jordsiderne.

Vi har forsøgt at pumpe vandet op igen men det bliver ved med at sive ud, ikke hurtigt men en lille smule hele tiden.

Vi har nedsat en drænbrønd som skulle fungere vha. et dræn som skal ligge i overfladen af betonpladen men som det er nu ligger sandet jo så 200mm længere nede og det ikke muligt at dræne det.

Spørgsmålet er nu:
1. Vil det hjælpe at fylde mere sand på ca. 200mm mere?
2. Kan man lægge en armeret presenning under betonfundamentet så vandet ikke giver problemer ved støbning?
3. Kan man støbe beton bund i vådt sand med lidt overflade vand?
4. Hvad kan anbefales at gøre?

Vi har bestemt os for at poolkanten godt må rage op til 300mm over fliseniveauet hvis vi fylder mere sand ned i bunden, men problemet nu er at vi ikke helt ved hvad vi skal gøre.

Vi håber på et svar snarest da det er ved at være lidt frustrerende at se på.

Mvh
Tina og Claus

bjarne



528 Posts
Posted - 17 maj 2008 : 23:30:55

hvis jeg ikke har misforstået jer, så siger I, at entreprenøren har gravet et hul - derefter fyldt 20 cm SAND i og ovenpå det rtegner han så med at lægge et dræn der skal føre til en drænbrønd. Er det rigtigt forstået ?`??? for hvis det er det, så FYR DEN ENTREPRENØR og lad være med at betale ham en klejne


Kikkenborg



64 Posts
Posted - 17 maj 2008 : 23:51:24

Okay, men hvad er der præcis galt med det?....kan man ikke det?


Kikkenborg



64 Posts
Posted - 17 maj 2008 : 23:58:14

Altså vi har fået ham til at grave et hul sådan at vi har 20cm sand og 20cm beton ovenpå, drænet skal så ligge i siden af betonpladen så det vand der måtte være omkring betonen vil blive ledt over til en drænbrønd.

Dur det ikke?....mener du drænet skal være under betonen eller i siden eller hvordan?

Jeg er lidt forvirret


bjarne



528 Posts
Posted - 18 maj 2008 : 07:55:14

Først skal jeg lige vide om det er sand der er brugt eller o/8 grus. Det skal være 0/8 grus da vandet lettere afvandes gennem det.

dernæst er rækkefølgen:
grav et hul der er ca. 40 cm dybere end den pool
læg et drænrør ned i en sløjfe - eller som omfangsdræn - lad det skråne ned mod en dykbrønd derr er ca 50 cm dybere end hullet - kom sten i bunden af dykbrønden og placer en dykpumpe
kom nu 20 cm 0/8 grund ned over drænrører
og støb så din beton - husk netarmering med jern

hvis du har rigtig meget grundvvand så læg både en sløjfe og et omfangsdræn




bjarne



528 Posts
Posted - 18 maj 2008 : 07:56:58

p.s det hjælper jo ikke at lægge et dræn ovenpå sandet eller slet ikke over betonen - så vil der jo altid være vand under drænslangen og dermed altid en grød


Kikkenborg



64 Posts
Posted - 18 maj 2008 : 11:31:44

Hej Bjarne,

Tak for dit svar.

I bunden af hullet er der mørkt vasket sand i et lag på 20cm lige nu og det er den rene grød som du skriver, fuldstændigt gennemvædet med vand.

Kan jeg nu lægge grus oven på sandet og lave sløjfen og sætte en brønd med pumpe ned eller skal alt sandet op igen?

Jeg havde selv tænkt på at en pumpe nu er nødvendig og det lyder som en god ide.

Jeg kunne virkelig godt bruge noget hjælp lige nu så jeg er sikker på at det kommer til at virke (er det evt. noget du kan vurdere på stedet?).


bjarne



528 Posts
Posted - 18 maj 2008 : 19:13:49

hej kikkenborg

vi har jo fået klaret tingene pr. telefon, men gider du ikke kort beskrive hvad du nu gør - bare så alle de spændte øvrige brugere får forløst deres spænding - nysgerighed


Kikkenborg



64 Posts
Posted - 18 maj 2008 : 22:26:05

Hej igen,

Jo selfølgelig vil jeg det.
Jeg graver alt sandet op igen da det altid vil være den rene mos.

Derefter lægger jeg et dræn ned i hullets ydersider og kobler det på en drænbrønd som er noget dybere end selve udgravningen.

I denne brønd sættes en dykpumpe med flyder så jeg kan pumpe grundvandet op efter behov.

Istedet for sand smider jeg 40cm 0/8 grus i og lægger under overfladen af gruset et nyt dræn som kobles til min gamle drænbrønd.
Dette dræn bør være tilstrækkeligt for at holde vandet væk.

Oven på dette dræn støber jeg min beton bund.

Dykpumpen regner jeg ikke med at have brug for efter støbning af beton bunden men jeg beholder den for at sikre mig at jeg kan tømme mit bassin hvis et blir nødvendigt.

Lyder det fornuftigt Bjarne :)


bjarne



528 Posts
Posted - 19 maj 2008 : 07:39:28

så kører det


Kikkenborg



64 Posts
Posted - 19 maj 2008 : 20:02:26

Hej Bjarne,

Kan jeg være sikker på at drænet med pumpen kan sløjfes når først mit beton dæk er støbt?

Drænet lige under dette dæk med almindelig dræn skulle vel kunne tage det vand der måtte stige op ikke?

Eller anbefales det at lade pumpen være aktiv for evigt? eller er det et udenforstående skønsmæssig vurdering, det er vist samme metode som når der støbes sokkel til huse midlertidig hvis der er forhøjet grundvand.

Jeg tænker meget på dette da jeg ikke vil have min bund eller i det hele taget poolen ødelagt af vand der kan trænge ind.

Iøvrigt har jeg tænkt mig at støbe sider med fundablokke i størrelsen 230x200x500, er de store nok?

Bundpladen støbes i 200mm beton med ø10 rionet, er det for tykt?

Siderne støbes i fundablokke med ø10 lodret armering for hver halve meter.
Imellem hvert skift ilægges ø10 armerings jern.

Mange spørgsmål, men jeg prøver virkelig at gå med livrem og seler her :)


bjarne



528 Posts
Posted - 20 maj 2008 : 12:06:45

det lyder fint altsammen og et dræn burde være nok til sidst


Kikkenborg



64 Posts
Posted - 20 maj 2008 : 21:37:17

Jeg har kigget på en grundvandspumpe som skal kunne være i en ø315 drænbrønd og derfor tænkte jeg om der er en speciel pumpe som kan anbefales til kontinuerlig drift og som er meget driftsikker.

I øjeblikket kører min pumpe 2 minutter hvert kvarter ca.

Kan denne evt. bruges?
www.slettet af poolraadgiver. ingen firma reklamer i forummet

Jeg har nu fået lagt filtergrus / 0/8 ned og sat min lille pumpe på og det ser ud til at det kan dræne min udgravning, overfladen forbliver indtil videre tør :)


bjarne



528 Posts
Posted - 20 maj 2008 : 22:02:07

hvis den klarer det så er den fin nok. jeg kender ingen som er special anbefalelsesværdig, men selvfølgelig er det som regel sådan at pris og kvalitet følges. billige fra diverse byggemarkeder m.v er hvad de er og driftsikkerheden derefter


Kikkenborg



64 Posts
Posted - 21 maj 2008 : 11:47:17

Hej igen,

Jeg har læst de udmærkede links til poolselvbyg meget grundigt og tænker meget på min konstruktion, også lidt grundet min poolkant nu bliver væsentligt højere over fliserne som først beregnet.

Er en betonbund på 14cm med ø10 rionet nok?
Der er jo ingen grund til at hælde en masse beton ned hvis det er ok.

Fundablokke på 19x20x50 er brugt i selvbyg linksene, men er det ok istedet for 23x20x50?
De er noget billigere og kræver ikke så meget beton og er samtidig også lettere at håndtere.

Nu da min pool kant kommer til at stå frit i 30 til 40cm højde, skal der så sættes en fundablok mere op på ydersiden for at støtte, eller er en sådan konstruktion stærk nok så væggen ikke får skader?

Der er godt nok mange ting at tage stilling til i et selvbyggerprojekt, så jeg takker mange gange for muligheden for at stille spørgsmål i dette forum :)


bjarne



528 Posts
Posted - 23 maj 2008 : 13:39:57

Problemet med at svare er, at du søger en sikkerhed kun en prof. entreprenør der laver konkrete beregninger kan give dig. her kan kun svares ud fra egne erfaringer og ud fra disse ser det godt nok ud det du skriver - men om der er forhold der gør at de ikke er gode nok i dit tilfælde kan jo ikke siges

Posted - 23 maj 2008 : 16:47:59

Jeg kan forstå at du via Bjarne nu har fået anvisning på hvordan det skal gøres rigtigt, dvs. drænet bliver under poolens bundniveau, som den naturligvis skal.

Det er uklart for mig, om din pool derved kommer ned hvor den skal, for jeg synes da bestemt ikke at du skal lade din pool rage højere op end du har lyst til, allerhelst skal toppen da være i niveau med det omgivende. Det med, at den rager 30 cm op, det vil du da ærgre dig over hver gang du benytter den, eller bare kigger på den.

Jeg håber du får planlagt den, så du bliver tilfreds.


Kikkenborg



64 Posts
Posted - 28 maj 2008 : 07:26:50

Hej igen,

Ja jeg har nu fået arbejdet lidt på at få den længere ned og det synes at være lykkedes således at jeg nu vil have 15cm over fliseniveau og det er jo fint for at skidt m.m. ikke blæser ned i vandet.

Der er gået meget tid med at vente på besked fra en kloakmester om hvilken pumpebrønd han anbefalede til den mængde grundvand jeg skal lede væk før jeg kunne beslutte mig for dybden, men indtil videre holder jeg fint hullet tørt med min midlertidige pumpe til lige under 200 kr den nye koster så bare lige 8.000 kr inkl brønd men så er den også med en alarm hvis nu pumpen skulle svigte, lidt blæret.

Mit næste trin er nu at få pumpen monteret på drænet og derefter komme igang med at støbe bunden så jeg venter på at kloakmesteren kommer i omdrejninger.

Jeg har dog lige et spørgsmål til opfyldning omkring poolen som jeg har grublet meget over.
Jeg har fået rigtig meget 0/8 grus i overskud da jeg nu får en bybere udgravning og tænkte derfor om ikke det ville være godt at fylde ned omkring betonkassen istedet for den MEGET FEDE lerjord vi desværre har i vores have?
Jeg er klar over at slanger og fittings skal beskyttes for småsten og det vil jeg selvfølgelig også gøre ved at lægge dem i et beskyttende rør eller lign. men 0/8 gruset må da være genialt at lede vand ned til drænet langs siderne.

Hvad synes i?

Jeg har iøvrigt været lidt på udkig efter et teknikrum/redskabsrum og tænkte om ikke en redskabsskurs model kunne bruges, men kan ikke finde nogle færdige pakker jeg kan købe så jeg skal nok igang med at lave et selv og i den forbindelse vil jeg høre om nogen af jer har prøvet det før?

Tanken er at bygge et skur med et "halvt" tag ud fra gavlen på mit hus....et lukket skur med dør osv. men kun med en tagside ligesom en trekant.

Vil et skur på 1m i bredden + 1.5m i længeden + 2m i højden være nok til at rumme teknikken?

På forhånd tak
Kikkenborg


bjarne



528 Posts
Posted - 28 maj 2008 : 22:44:38

det ikke alene er godt - det SKAL være enten o/8 grus eller strandfyld du skal fylde op med. hvis du bruger jord vil det synke de næste par år. jord der er gravet op fylder 25-30% mere end jord der har ligget fastpresset

størrelse på teknikrum er fin. lav det med et låg der kan løftes og en front der kan tages væk. så kan du altid komme til teknikken når du skal rode med den


leifo



47 Posts
Posted - 29 maj 2008 : 00:21:27

Jeg er 100% enig med Yxos om at få poolen helt ned i niveau med fliserne. Oveni de 15 cm kommer jo kantfliserne, så din pool kommer til at rage endnu mere op.

Prøv at se dig omkring her på siderne og andre steder på nettet før du endeligt bestemmer dig for de 15 cm. Det er trods alt en pæn investering og en pool du forhåbentlig skal se på mange år fremover. Det vil være surt at gå og ærgre sig - medmindre du senere kan hæve terrænet omkring poolen.



Kikkenborg



64 Posts
Posted - 02 jun 2008 : 14:59:31

Ja i har nok ret i kanten og jeg tænker meget over det lige nu.
Jeg har kigget på mulighden for at det kun er selve kantflisen som kommer til at ligge ovenpå min flise belægning, er det sådan i har lavet det eller støder jeres belægning ind til kantfliserne så det hele er i samen niveau?

Sidst i denne uge regner jeg med at støbe bund, materialerne er endeligt ved at være på plads.

Hvad gør man egentlig når bunden støbes, jeg har lavet en trækasse forskalning og i bunden af den ligger 0/8 gruset og det kan jeg vel ikke støbe direkte ovenpå.

Kan jeg lægge plastik ned i kassen for at den flydende selvnivilerende beton ikke forsvinder ned i gruset eller hvad har i gjort?....kan gruset holde på betonen?

Jeg håber snart at være klar til at støbe mine sider så jeg håber vejret holder og at de sidste materialer kommer frem.

Tak for jeres svar de er guld værd


leifo



47 Posts
Posted - 05 jun 2008 : 00:36:15

Vores kantfliser ligger "oven" på de almindelige fliser - men bæres af (= klæbet til) betonkanten rundt om pool'en.

Da pool'en inkl. støbning med beton var færdig, lagde vi terassefliserne i niveau med pool'ens overkant og så tæt på betonkanten som muligt. Først derefter blev kantfliserne limet/klæbet på.



Kikkenborg



64 Posts
Posted - 05 jun 2008 : 07:37:42

Okay, det lyder som en god ide, det vil jeg gøre så.

Har du/i egentlig berappet ydersiden "jordopfyldningssiden" på poole med asfalt eller lignende efter støbning?

Egentlig tror jeg ikke det er nødvendigt, men Entreprenøren som skal støbe den foreslog det.

I morgen støbes bunden og tirsdag siderne, det blir dejligt at se fremskridt :)


bjarne



528 Posts
Posted - 05 jun 2008 : 08:27:58

gør det ikke med mindre du er sikker på at det er et diffusionsåbent materiale. betonen skal kunne "ånde" således at det evt.vand - kondens der er mellem poolvæg og liner kan komme ud


Kikkenborg



64 Posts
Posted - 21 jul 2008 : 13:28:02

Hvis nogen er interesseret i at se status på poolen og hvordan kantfliserne kommer til at ligge er de velkomne til at se med på www.kikkenborg.org beton overkanten flugter nu med belægningen og kantfliserne vil derfor ligge ovenpå disse hvilket er valgt med fuld overlæg, da jeg ikke vil have overflade vand samt skidt og blade ned i vandet.

Jeg vil snarest lave en lille weblog af hele forløbet fra start til slut.

Edited by - Kikkenborg on 21 jul 2008 13:29:57


bjarne



528 Posts
Posted - 21 jul 2008 : 18:43:41

wauh eller hvordan det nu staves. det er rigtignok blevet flot.
glæder mig til din blok om hele forløbet. hvis du lavver en speciel for poolforløbet kan vi lægge den ind som et link så andre kan få glæde af dine erfaringer


Kikkenborg



64 Posts
Posted - 12 aug 2008 : 19:34:12

Hej Bjarne,

Så er det tid til et nyt problem.

I går konstaterede jeg lange langsgående rynker i bunden af min folie, de er et par cm brede og også et par cm høje.
Der er 1 mere eller mindre midt i og 3-3 rynker på den ene halvdel af poolen, de er flere m lange.

Når jeg trykker på dem med foden kan jeg trykke dem flade og det synes somom de kan flyttes ud mod siderne.

Folien forneden i siderne er også lidt løs og kan trykkes en smule nedad mod bunden (lidt somom folien svæver).

Det er nu en måneds tid siden vi fik vand i og det er som skrevet noget pludseligt opstået, rynkerne har ikke været der før.

Har du en ide til hvad der kan være galt, vandtrykket burde da kunne holde folien tæt mod bunden vil jeg mene.
Der er ikke rynker i folien på siderne.

Jeg håber ikke det kan være nedefra kommende vand der driller, men det kan det jo næsten heller ikke være når rynkerne er helt bløde som hvis du trykkede på en folie som endnu ikke var monteret, var der vand under ville det vel være hårdt ikke?

Jeg har talt med ham der har svejst folien og han vil komme og kigge på det, men jeg vil gerne lige have din mening også :)


bjarne



528 Posts
Posted - 12 aug 2008 : 21:05:10

Hvis jeg nu husker rigtigt, er det en 1.5 mm armeret liner du har fået svejst i din pool. Sådan rent deduktivt er der kun 4 muligheder for det du fortæller.
1. folien er lige pludselig blevet større og folder derfor. Dettte er usansynligt da folderne kun er i bunden oog da nogget sådant kunkunne ske ved helt usannsynnlliige dårlige ph og klor værdier
2. der er grundet det store nedbør trængt vand ind mellem betonmuren og lineren oppefra. Såfremt alt er gjjort ordentliigt og fliser m.v lagt korrrekt er denne mulighed ejhelller en sansynlighed
3. At der er utætheder i lineren. Enten hvor den er svejst eller via utætheder ved skimmer, dyser eller lys. og at poolvvandet derfor er trængt ud mellem betonvæg og liner og sunket ned på bunden. Dette er desværre en mulighed.
4. den sidste mulighed er, at der er trængt grundvand op der så har "løftet" lineren. en mulighed.

Om det er 3 eller 4 kan være svært at sige.
Da problemet først er opstået nu, er der noget der taler for at det er grundvand. Hvis det havde været utætheder i svejsning ville probblemet jo sansynligvis have været der fra start
På den anden side så har du - hvis jeg husker rigtigt - lagt dræn ned og vandet i poolen burde holde grundvandet ude.

I første omgang må du sikre dig mod yderligere skade. Lav et lille hul i lineren allerøverst oppe og sæt et tyndt rør ned. Forbind dette med en pumpe der sidder på en boremaskine og få fjernet det vand der står i bunden

Inden jeg går videre så fortæl mig lige om du har dræn lagt ned og stadig har den passive pumpebrønd ????

Mail mig lige direkte navnet på den der har svejst linneren


Kikkenborg



64 Posts
Posted - 12 aug 2008 : 21:18:11

Hej igen,

Jeg har dræn og pumpebrønden er igang, drænet løber også fint så jeg håber ikke det kan være årsagen.

Men! Jeg har endnu ikke fået fuget kantfliserne pga. det dårlige vejr så måske er der kommet noget vand ind mellem fliserne som så er trukket ned under lineren, jeg fornemmer bare ikke at der er vand i folderne.

Hvis det er fugernes skyld så skal jeg have fuget hurtigst muligt, men vil det vand der måske er under folien så ikke fordampe?

Jeg mailer dig pool frimaet der har svejst lineren og jo det er 1.5mm tykt.


bjarne



528 Posts
Posted - 12 aug 2008 : 21:51:44

få fjernet vandet som jeg siger. du risikerer at lineren eller filten under lineren forskubber sig, og så får du permanente folder.
og få så fuget i en fart.
hvordan er lineren gjort fast for oven. lagt hen over kannten eller er der sat såkaldt svejseblik på som lineren så er svejst fast på ????


Kikkenborg



64 Posts
Posted - 12 aug 2008 : 22:19:03
Posted - 12 aug 2008 : 22:23:15

Vi har ikke filt under dugen men hvid skumgummi i 10mm tykkelse.

Det forskubber sig vel ikke da det er 4m brede stykker som poolens bredde. Samlingerne er tapet sammen.

Vil vandet ikke fordampe på et tidspunkt hvis det kom ned mellem kantfliserne og disse nu er fuget?....det er vigtigt for mig at vide.


bjarne



528 Posts
Posted - 12 aug 2008 : 22:40:44

jo vandet vil fordampe på et tidspunkt, men hvornår ved du ikke da der tilsyneladende også er højt grundvand

Er det flamingo du mener du har under lineren ???


bjarne



528 Posts
Posted - 12 aug 2008 : 22:42:29

hvis det er flamingo vil det jo flyde ovenpå vandet og teoretisk give anledning til flere problemer
få det vand væk


Kikkenborg



64 Posts
Posted - 12 aug 2008 : 22:44:08

Nej det er skumgummi, hvidt, nubret.

På fakturaen står der filt men det er skumgummi ligesom filt til isolering af rør.

Det er ikke tyndt filt som en dug, 10mm tykt.


Kikkenborg



64 Posts
Posted - 13 aug 2008 : 00:31:56

Her er et billede af skummet.

051220091.jpg




bjarne



528 Posts
Posted - 13 aug 2008 : 15:30:35

det er nu nok standarden der er 8mm. den bruges af nogle men personligt har jeg aldrig. undersøger lidt mere og kommer tilbage


Kikkenborg



64 Posts
Posted - 13 aug 2008 : 15:59:50

Jeg har undersøgt hvorvidt vand kan komme ind under lineren og da der er fliseklæb henover den på betonkanten som er trukket af med tandspartel før nedlægning af kantfliserne bør det være tæt.

Umiddelbart er lineren lukket mod betonen så kan vi være sikre på det er her vandet kommer ind og i det hele taget være sikre på at det er vand jeg har i rynkerne?

Jeg har en mistanke til at lineren på bunden har givet sig og dermed lavet rynkerne, men det kan sagtens være at jeg tager fejl.

Nu er kantliserne fuget og der kommer ihvertfald ikke vand ind under nu, jeg afventer pool firmaet som har ilagt lineren for at høre hvad de har at sige.


bjarne



528 Posts
Posted - 13 aug 2008 : 16:54:55

man kan selvfølgelig aldrig være sikker før man har undersøgt tingene og jegg har jo kun dine beskrivelser at gå ud fra.
Der er imidlertid kun 4 teoretiske muligheder for at din liner kan lave folder:
A. vand under den
B. at lineren er blevet for stor grundet forkert kemi- tror jeg ikke på
C. at underlaget af den ene eller anden grund har opført sig "mærkeligt"
E. en kombination

m.h.t dit foam underlag. Jeg har spurgt omkring i min "kreds" og dem der bruger det bruger det kun til siderne. i bunden bruger de filt


leifo



47 Posts
Posted - 13 aug 2008 : 22:37:19

Skal understrege at det kun er et skud - men kan det være opstigende luft fra undergrunden (radon ?) der af en eller anden grund er sluppet ind under lineren og ikke kan komme længere op?


Kikkenborg



64 Posts
Posted - 13 aug 2008 : 23:00:51

Interessant, det fornemmes nemlig også som luft under lineren.

Spørgsmålet er om jeg skulle prøve at se om jeg kan flytte rynkerne til en af siderne for så at se om de forsvinder, det er bare ikke let.


bjarne



528 Posts
Posted - 14 aug 2008 : 09:53:31

den tror jeg ikke på leif.ville tro at luften steg op langs siden. har iøvrigt aldrig hørt om noget sådant, men who knows alting kan jo ske. se bare hvordan selv mennesket er opstået


Kikkenborg



64 Posts
Posted - 14 aug 2008 : 15:17:04

Lige et nyt spørgsmål, skal man fuge indvendigt i poolen mellem kantfliserne og lineren?

Jeg har lagt helsinki kantfliser som runder ind mod poolsiden, dvs. de går ikke ned over folien men rundingen slutter 2 cm ude over lineren.

Hvis ja, hvad skal jeg så fuge med?


Mads M



134 Posts
Posted - 14 aug 2008 : 15:24:30

Yeps du skal bruge en elastisk fugemasse, nu har jeg set dine kantfliser stod i indkørslen da jeg var nede med oprulleren til dig.

Nu da jeg også har sorte kantfliser kan jeg oplyse at det bliver lidt lysere med tiden, så jeg vil ikke anbefale en sort fugemasse men en mørkgrå.

Den fugemasse som jeg brugte er en special fugemasse ved navn "AkaMeric 1020" i grå.

Jeg købte den privat hos sælgeren, men du kan skrive til mig hvis det har interesse, så kan vi måske finde ud af noget (sælgeren bor nemlig i Aalborg)



bjarne



528 Posts
Posted - 14 aug 2008 : 16:26:55

som mads siger. der skal på den ene eller anden måde lukkes af for vand der kan trænge ind mellem liner og poolkantflise.kan gøres på flere måder. dmin måde er at lægge en silikone fuge yderst på lineren og klæb bagved. derefter lægges flisen og der er nu automatisk fuget melem liner og flise. du skal selvfølgelig lige glatte efter med en våd finger


Kikkenborg



64 Posts
Posted - 14 aug 2008 : 18:48:48

Da jeg nu har lagt kantfliserne må jeg fuge efter, kan man ikke købe en fuge der kan bruges i byggemarkedet?....type, evt. navn.

Hvis ikke så er jeg meget interesseret Mads!
Har du mit nr, så kan du lige ringe, men vil gerne have det ordnet hurtigt!

I morgen vil jeg checke hvor meget luft der er mellem kantfliser og belægning udvendigt og så fuge med cement og sand i blandingsforhold 1:2, så er det vel vandtæt?



Lineren er sat fast med special nitter med 20cm afstand imellem dem, ikke med en skinne.

Jeg er noget usikker på det med et rør og en boremaskine, vil helst ikke ødelægge noget

Posted - 14 aug 2008 : 22:06:28

Husk at nogle elastiskefuger skal glittes med en finger med sæbevand på eller kan det let blive til noget klister




bjarne



528 Posts
Posted - 17 aug 2008 : 11:00:56

brug minimum en sanitetssilikone til fugning


Kikkenborg



64 Posts
Posted - 17 aug 2008 : 22:01:09

Jeg har nu fået fuget, sikke noget bøvl....silicone er ikke skabt til gør det selv folk
Stå i vand og fuge er som skabt til problemer, men resultatet er ok synes jeg.

Rynkerne i bunden er nu på retur og der er kun en anelse tilbage, måske var det vand, måske luft, måske noget andet.
Hovedsagen er nu at det igen begynder at se godt ud.


bjarne



528 Posts
Posted - 18 aug 2008 : 13:45:40

det er nu ikke ligegyldigt for sker det en gang kan det ske flere hvis man ikke finder ud af hvad problemet var.
hvad du ved nu er, at problemet ikke er utætheder i flancher omkring lys m.v for så var problemet vedblevet
Du ved også at vandet ikke kan komme fra melllem fliser da du nu har fuget. så sker det igen er det ikke det
du ved også at det ikke er fejl i svejsningen fo så viille problemett helller ikke være løst.
tilbage bliver der kun grundvand eller luft og det der med luft tror jeg simpelhen ikke på Hvis jeg var dig ville jeg tjekke dræn og dykkpumpe



Kikkenborg



64 Posts
Posted - 18 aug 2008 : 14:30:05

Det kan heller ikke være drænet da det løber fint og roligt, var det øget grundvands stigning ville drænet løbe hurtigere og der ville komme mere vand ud af rørene.

Jeg tror mere på at det var vand der kom ind enten under kantfliserne udefra hvilket nu er fuget med cement eller vand der løb ud over kanten på kantfliserne og ind under folien indvendigt i poolen som nu er fuget med silicone.

Alting er nu tæt og det vil derfor blive spændende at se om det kommer igen hvilket jeg ikke håber.

Der er ingen utætheder i folien omkring dyser, lampe og skimmer da vandstanden er meget konstant, jeg har tværtimod været nødt til at pumpe vand ud af poolen ved kraftig regn.

Men som du skriver er det ikke ligegyldigt hvad det var da det jo selvfølgelig kan komme igen hvis det ikke bliver løst, men jeg tror nok mest på at det har været vandindtrængning der forårsagede rynkerne.

Edited by - Kikkenborg on 18 aug 2008 14:34:52
B
Sidste redigering: 05 Dec 2009 17:09 af mos.
Administratoren har deaktiveret offentlig skriveadgang.
Tid til at oprette siden: 0.289 sekunder