Velkommen, Gæst
Brugernavn: Adgangskode: Husk mig

EMNE: Pumpen brummer men kører ikke

Pumpen brummer men kører ikke 25 Jan 2009 19:06 #105

  • Bjarne
  • Bjarne's profilbillede
  • IKKE ONLINE
  • Administrator
  • Poolrådgiveren himself!
  • Indlæg: 1808
  • Modtagne Tak: 153
Posted - 27 jun 2008 : 23:07:17

Hejsa. Jeg har fået et "lille" problem. Min pumpe driller hver gang jeg har støvsuget min pool, renset mit filter med "backwash" og "rinse" og til slut tømt grovfilteret.
Jeg kan godt få den til at køre filtrering lige bagefter, men når så den skal køre igen på normal filtrering, og sætte i gang ved hjælp af timeren. Så står den bare og brummer, men sætter ikke i gang med at pumpe vandet rundt. Og efter et stykke tid slår relæet så strømmen til pumpen fra, hvilket vist er meget godt, for den bliver temmelig varm. Jeg kan heller ikke sætte den i gang ved at tænde uden om timeren.

Jeg har haft tekniker på flere gange, og den ene gang var det det lille runde rørstykke med 2 ledninger på, der sidder oppe i den lille kasse oven på pumpen hvor alt strømmen går ind i pumpen, det var galt med. Den anden gang havde han skilt pumpen ad, og sagde at der sad sand i skovlhjulet.

Nu har jeg selv skilt pumpen ad, men syntes ikke der var noget skidt i overhovedet.
Jeg er dog lidt i tvivl om hvorvidt jeg skal længere ind i pumpen for at rense. Men jeg syntes ikke jeg kan skille den mere ad(se billedet), har fjernet de 4 skruer der stadig sidder på på billedet. Men kan ikek trække skovlhjulet ud. Hvad skal jeg mere skille ad? Eller er der noget helt andet galt?
uploaded/2008627225656_Kofoed.JPG

leifo



47 Posts
Posted - 28 jun 2008 : 01:10:29

Nu kan jeg desværre ikke se dit billede, men ud fra din beskrivelse af motor (rørstykket er nok en kondensator) lader det til at være en enkeltfaset motor/pumpe du har.

Hvis motoren brummer men ikke kører rundt, er der flg. muligheder:
1. Motoren er mekanisk forhindret i at starte dvs et eller andet bremser den.
2. Den ene af motorens viklinger er brændt af (der er normalt 2 i en enkeltfaset motor).
3. En løs forbindelse til een af viklingerne.
4. Kondensatoren er defekt.

Eftersom problemet optræder efter støvsugning, lyder det mest som nr. 1. Har du prøvet at dreje skovlhjulet med hånden (sluk på kontakten først og træk ogå stikket ud hvis du kan)? Her bør du tydeligt kunne mærke hvis der er kommet skidt ind.

Når motoren ikke starter kan du dog meget hurtigt rende ind nr. 2 såfremt dit relæ (motorværn) ikke kobler hurtigt nok ud - og så er der ikke meget du selv kan gøre.

Jeg vil nok råde dig til enten at få en poolmand/elektriker ud at se på pumpen igen eller - hvis den kan afmonteres - tage den med under armen og få en fagmand til at se på den.




skofod



4 Posts
Posted - 28 jun 2008 : 02:11:51

Hej Leifo, og tak for det hurtige svar. ;-)

Jeg har prøvet at dreje på skovlhjulet (og også vingen bagerst), nu ved jeg ikke hvor let det skal kunne drejes, men jeg tror mit går lidt trægt. Jeg kan ihvertfald ikke på nogen måde få den til at snurre bare en anelse. Jeg kan dreje den rundt med besvær.

Jeg har lagt et billede her:

Ved ikke om det er godt nok til at du kan se noget mere, ellers kan jeg lige tage et bedre i morgen når det bliver lyst.
har også lagt disse 2 op:



(Har ikke helt styr på hvordan det virker med at indsætte url...derfor disse tests) :-)

Kom til at tænke på da jeg så det sidste billede, at jeg måske bare skal skrue den skrue/bolt ud der sidder helt ude i enden og holder vingen, for den er vel gennemgående, og så kan jeg måske trække skovlhjulet helt af. For at undersøge om der skulel sidde noget skidt helt inde i skovlhjulet.

Min pumpe kører kun på 220 volt.

Kan jeg selv undersøge om den ene vikling er brændt af?


Fandt vist også lige ud at at indsætte billeder. :-)

skofod

4 Posts
Posted - 28 jun 2008 : 10:43:58

Her lige en tegning af pumpen. www.aud.dk/temp/254-PANTHER-cr.pdf
Jeg har den adskilt frem til nummer 300 med. Men kunne rigtigt godt tænke mig at komme ind bag nummer 200 og 409. Har prøvet at løsne skruen ude i enden af vingen, men den kunne jeg ikke ikke løsne (Er forbundet med nummer 200). Og jeg kan ikke lige se andre måde at få nummer 409 af på. JEg har fjernet både skruerne 420 og 93B.
Ender sku nok med at jeg må købe en ny pumpe. :-(


leifo



47 Posts
Posted - 28 jun 2008 : 13:44:04

Hvis du kun kan dreje akslen rundt med besvær, er jeg enig i at der må sidde noget skidt i et leje eller i pakningen - og så er det næppe fordi motoren er brændt af. Kan selvfølgelig også være at lejet længe har været mindre godt og nu efter det sidste skidt bare ikke kan mere.

For at få løsnet pumpen fra motorens aksel skal du muligvis have fat i en aftrækker - men det skal man nok have pumpen "i hånden" for at vurdere.

Nu da du har løsnet pumpen fra motorhuset kan du måske mærke - ved at dreje en smule - om trægheden sidder i selve motoren eller i pumphuset.





skofod



4 Posts
Posted - 28 jun 2008 : 15:40:50

Det er nok som du siger et leje der er stået af.
Jeg ved ikke helt om det er i motoren eller i pumpehuset, tror egentligt at det er i motoren.

Så nu har jeg bestilt en ny pumpe hos min pooltekniker. Den kommer selvfølgelig først på tirsdag, og mandag skal vi have poolen fuld af feriegæster, typisk ikke!!!!!

Men tusinde tak for den hurtige hjælp. Er også igang med et projekt "poolopvarmning", via sorte vandslanger. Så jeg vender snart tilbage for at få gode ideer til mit storm P projekt. :-)


bjarne



529 Posts
Posted - 29 jun 2008 : 01:35:53

I har så ret allesammen i Jeres analyser

Da motoren brummer, er der or mig at se kun 2 muligheder:
1. kondensatoren. Det kan du prøve af. Sæt strøm til skidtet og prøv at dreje på de hvide afkølingsvinger bag på pumpen. ( brug et eller andet så du ikke slår dine fingre) hvis det er kondensatoren, kan du starte pumåen på denne måde. ( den kraft du leveret mekanisk erstatter det elektriske chock som kondensatoren plejer at give. Kondensatoren er en slags batteri der giver en startsstrøm)
2. Da den brummer tror jeg ikke på en brændt kreds
3. en mekanisk fejl = ødelagte kuglelejer - skal være meget slemme for at motoren ikke starter

skullle jeg vædde, ville jeg satse på at det var kondensatoren igen

Sand eller andre urenheder i skovlhjulet vil ALDRIG kunne medføre at motoren ikke vil starte. Det kan kun medføre at den ikke pumper vand igennem. Den forklaring du har fået kan altså ikke passe
B
Sidste redigering: 05 Dec 2009 17:42 af mos.
Administratoren har deaktiveret offentlig skriveadgang.

Pumpen brummer men kører ikke 31 Aug 2012 16:06 #3520

  • nero
  • nero's profilbillede
  • IKKE ONLINE
  • Ny i forum
  • Indlæg: 1
Du tabte, Bjarne. Du glemte i farten at pumpen kan stoppes af noget der er større end sand, f.eks. en sten eller lignende.
Hvad det var hos mig ved jeg ikke, men jeg løste det ved at sætte en skruetrækker i det hul der sidder midt i gitteret bag på pumpen. Som det kan ses på billederne sidder der er kærv på skovlhjulet. Få fat i den og drej rundt, evt. med en lille skruemaskine. Det gjorde jeg og det virkede. Så hvis Bjarnes råd ikke virker, så prøv mit, evt. i omvendt rækkefølgefølge - en kondensator koster 119 kr.
Hvor jeg fik ideen fra? Den fik jeg af Bjarne :-)
Administratoren har deaktiveret offentlig skriveadgang.

Pumpen brummer men kører ikke 31 Aug 2012 21:03 #3523

  • Bjarne
  • Bjarne's profilbillede
  • IKKE ONLINE
  • Administrator
  • Poolrådgiveren himself!
  • Indlæg: 1808
  • Modtagne Tak: 153
:blush:
B
Administratoren har deaktiveret offentlig skriveadgang.
Tid til at oprette siden: 0.157 sekunder