Velkommen, Gæst
Brugernavn: Adgangskode: Husk mig

EMNE: Trykvagt

Trykvagt 24 Jan 2009 21:31 #42

  • Bjarne
  • Bjarne's profilbillede
  • IKKE ONLINE
  • Administrator
  • Poolrådgiveren himself!
  • Indlæg: 1808
  • Modtagne Tak: 153
leifo: Posted - 27 aug 2008 : 22:07:18

Ved ikke om man ligefem kan kalde det hverken genialt eller en opfindelse, men det falder vel lidt ind under hvad Mads i sin tid havde tænkt sig med denne del af forum'et:

Jeg har nu et par gange været ude for at pumpen mere eller mindre kørte uden vand.
  1. gang var forrige efterår, hvor jeg lod pumpen køre i døgndrift men desværre ikke dagligt fik checket sien i skimmeren. Det betød at den blev fuldstændigt pakket med blade og at der derfor stort set ikke kunne komme vand igennem.
  2. gang var i sommers, hvor en frisbee på en eller anden vis havde sneget sig ind i skimmeren og derefter var blevet suget fast.
Jeg har derfor nu tilføjet en trykvagt, der stopper pumpen hvis trykket bliver enten for lavt eller for højt.

Der findes mange forskellige typer trykvagter både mekaniske og elektroniske. Den jeg har valgt at bruge er elektronisk og den har den fordel at den kan overvåge både for højt og lavt tryk samt vise det aktuelle tryk på et display.

TrykVagt1.jpg


Trykvagtens udgang kan programmeres til enten at tænde hvis trykket er udenfor de fastsatte grænser (signal on = pumpetryk fejl) eller hvis trykket er indenfor (signal on = pumpetryk ok). Da signalet hos mig går til en PLC, har jeg valgt sidstnævnte og lader så PLC'en stoppe pumpen og slå al automatik fra i tilfælde af fejl. Herefter skal der manuelt gribes ind for at starte pumpen igen.

Mht. montering har jeg valgt at montere den direkte på røret fra pumpen til sandfilteret via et T-stykke og diverse 20mm rør-fittings.

TrykVagt2.jpg


Da pumpetrykket ikke er ok lige når pumpen starter, har jeg indbygget en forsinkelse på overvågningen på 30 sekunder dvs. trykket skal være ok senest 30 sekunder efter pumpestart. Dette er tid nok til at lade pumpen suge vand også selvom pumpehuset er delvist tømt f.eks. efter rensning af filtersi.

Da trykket ikke altid er helt stabilt (højt nok) ved støvsugning, har jeg også lavet en mulighed for at forbikoble overvågningen. Hvis denne aktiveres, timer den ud efter 1 time således at man ikke ved en fejl kommer til at slå overvågningen helt fra i længere tid.

Trykvagten kan også bruges med en konventionel styring (ur/termostat der styrer pumpe via en 230V-kontaktor) men der skal så lidt mere til. Udover selve trykbagten skal have fat i et forsinkelses-relæ (10-30 sekunder til pumpestart), spændingsforsyning til trykvagt (24V) samt et 24V-relæ der kan kobles ind mellem ur/termostat og 230V kontaktor og det komplicerer og fordyrer det selvfølgelig en smule.

Trykvagten, der er fra IMF Electronic, har jeg fundet via det tyske eBay. Inkl. fittings har det kostet omkring 500 kr alt i alt.
________________________________________

bjarne: Posted - 27 aug 2008 : 22:23:01

Smart. Man kan også købe mindre sofistikerede flowmålere eller og trykmålere (pressostater) hos poolfirmaerne.
________________________________________

Mads M: Posted - 28 aug 2008 : 08:33:56

Jo, det er sådan nogle ting jeg tænker på, en anden ting jeg synes er genial er din ventilstyring. Med den ventilstyring sparer man virkelig penge, og den er ikke så svær at lave. :)
B
Sidste redigering: 18 Nov 2009 11:37 af mos.
Administratoren har deaktiveret offentlig skriveadgang.
Tid til at oprette siden: 0.159 sekunder