Velkommen, Gæst
Brugernavn: Adgangskode: Husk mig

EMNE: Varmepumpe iser til.

Varmepumpe iser til. 11 Jan 2016 20:17 #6129

  • Keller
  • Keller's profilbillede
  • IKKE ONLINE
  • Senior Forumbruger
  • Indlæg: 11
Hej

Jeg har en G&J split varmepumpe til opvarmning af vores indendørs pool, der lige pludselig er begyndt at ise totalt til på udedelen.
Den danner et lag is på ydersiden af lamellerne.
Jeg har prøvet at stoppe den, lade al isen tø og starte den igen, men der går ikke mere end 5 min.
så starter den med at blive hvid af frost igen udvendigt på lamellerne.
Er der nogen der kan hjælpe ?
Keller
Administratoren har deaktiveret offentlig skriveadgang.

Varmepumpe iser til. 12 Jan 2016 15:11 #6131

  • Henrik A
  • Henrik A's profilbillede
  • IKKE ONLINE
  • Expert Forumbruger
  • Indlæg: 35
  • Modtagne Tak: 2
Det plejer varmepumper at gøre når det er koldt og især tåget.
Er der ikke en funktion, som du måske ikke har slået til, hvor den sender varme den anden vej for at tø isen engang imellem?
Jeg ved da at min nogle gange "siger underligt" og så begynder isen at tø hvorefter der står en sky af damp ud når den starter ventilatoren igen. Når det er koldt gentager det sig nogle gange i time.
Henrik
Administratoren har deaktiveret offentlig skriveadgang.

Varmepumpe iser til. 12 Jan 2016 16:41 #6132

  • Keller
  • Keller's profilbillede
  • IKKE ONLINE
  • Senior Forumbruger
  • Indlæg: 11
Jo, den får lavet en 'defrost' ind i mellem og det ser også umiddelbart ud til at virke, men det er bare det at jeg har aldrig set at lamellerne har været hvide af is-krystaller før. Jeg har intet ændret i indstillinger eller driftmønster.
Keller
Administratoren har deaktiveret offentlig skriveadgang.

Varmepumpe iser til. 15 Jan 2016 08:22 #6134

  • Henrik A
  • Henrik A's profilbillede
  • IKKE ONLINE
  • Expert Forumbruger
  • Indlæg: 35
  • Modtagne Tak: 2
Jeg har holdt noget øje med min varmepumpe som varmer hele huset op, især i disse dage med temperatur lige over eller omkring frysepunktet og masser af fugt i luften dannes der is på lamellerne næsten med det samme, så tror det er helt normalt.
Henrik
Administratoren har deaktiveret offentlig skriveadgang.

Varmepumpe iser til. 17 Jan 2016 13:45 #6135

Jeg har også en G/J spilt varmepumpe (9,2 kW) til min 18m3 pool, som jeg lige har fjernet 4-5 cm iskappe fra, og kan se på energiforbruget at det har enorm betydning.
Havde ikke været i sommerhuset siden før jul, hvor den så fin ud, men der var selvfølgelig heller ikke så koldt.

Jeg har tjekket indstillingerne, og min står til standard:
Start defrost ved 0 grader
Stop defrost ved 13 grader (Er der nogen der ved om det er 13 graders udetemperatur, lamel temperatur eller den temperatur retur-gassen til indedelen skal have?)
Max tid for defrost: 8 minutter - jeg har så prøvet at ændre denne til 13 minutter, som er max.

For at undersøge hvad der går galt, prøvede jeg at observere en defrost periode, hvor halvdelen af iskappen stadig sad på den, bl.s. omkring temperatur følerne. Det mærkelige er at når den laver defrost, kører den kun ca. 30 sekunder, der kommer lidt damp fra lamellerne, og så stopper den, og kører normal drift igen. Det er jo ikke noget, der kan optø en tyk iskappe på 4-5 cm:-)

Tror måske det der sker er at der kommer sne på lamellerne, som så bliver til is ved den korte defrost - og så bygges der ellers lag på lag.

Kan se på december grafen fra energiselskabet at pumpen kører 10-14 timer i døgnet når der ikke er is på varmepumpen og pool temperaturen holdes på 29 grader. Januar grafen viser så at når der er is på kører den 24/7 og temperaturen faldt ca. 2 grader over en periode på ca. 10-14 dage.

Er der ingen, der har samme problemer?

- og måske et forslag til en løsning?
Administratoren har deaktiveret offentlig skriveadgang.
Tid til at oprette siden: 0.170 sekunder