Hej
Jeg er lidt i tvivl om kategorien for dette spørgsmål. Det her var mit bedste bud.
Jeg er ved at renovere haven. I den forbindelse skal jeg have fjernet en del af fliserne rundt om min pool, men under nogle af dem lå der flamingoplader (se billede - det er de hvide plader under øverste pil).
Jeg går ud fra, at de ligger der pga. beskyttelse mod frost, da mine dyser sidder ud for pilene på den anden side af væggen.
Jeg ved intet om rørføring i poolbyggeri generelt og slet ingenting vedr. min egen pool, så derfor havde jeg ikke regnet med, at der måske er et 'issue' her.
1) Skal pladerne være der - også efter renoveringen?
2) Jeg skal have en 2 tons minigraver på larvefødder til at køre rundt i nærheden af poolen. Kan det skade rørene, hvis der ikke ligger fliser til at aflaste trykket fra den?
Jeg håber nogen hurtigt kan hjælpe med et svar, da anlægsgartneren kommer i morgen tidlig.
/Rasmus