Hej alle,
Min pool har for nylig fået nogle snavslignende pletter på bunden, som hverken min pool robot eller min bløde kost kan fjerne. Jeg mistænker det for at være alger, men mit vand er krystalklart, og efter chok klorering er det der stadig, se vedhæftede billeder.
Min seneste forsøg var i går aftes, hvor jeg fik PH værdien ned på 7.0-7.2 med saltsyre, og en time senere gav den ca. 350g Bayrol klorgranulat (min pool er på ca. 25 m3). I morges da jeg målte værdien på klor var den på 3 eller lidt over, men pletterne var der stadig
Jeg kan godt fjerne dem hvis jeg bruger en stiv plastik kost, men jeg er mest interesseret i at vide hvad det kan være, for at finde ud af om det er vandet der er noget i vejen med. Hvis det blot er almen snavs der har sat sig fast, er jeg ikke så bekymret, det virker bare mærkeligt og jeg har aldrig prøvet snavs der sidder så godt fast i de tre år jeg har haft pool.
Er der nogen der har erfaring med lignende?