Hej
Så blev det min tur til at få en bund, der er godt sat til med et mix af brunlige/grønlige pletter ... der vel nærmest optager omkring 50% af bunden eller mere, og da jeg ikke selv har haft det store held med at få bugt med dem, tager jeg oraklerne her med på råd
Jeg kom lidt sent igang med poolopstarten i år, og efter at have fået fjernet den lille halve meter blade der lå på bunden (jeps - der er godt med træer, og de fældede kraftigt i år, efter at have holdt på bladene de sidste par år), blev jeg mødt af det syn der ses på det vedhæftede billede. Det sidder godt fast, og kan ikke fjernes med hverken blød eller stiv børste.
Jeg har chokkloreret i en lille uges tid dagligt, uden den store gevinst, efter at have læst frem og tilbage... det eneste jeg ikke har honoreret strengt er at lade pumpen køre 24 timer i døgnet, da den ligger i en teknikgrav lige op ad mit soveværelse, og det larmer ad r.... til
. Så der er tilsat klor - ca. 250g/10m3 vand, og om aftenen er pumpen slukket, for at blive startet om morgenen igen. Efterhånden er økonomien i det til at få øje på.
Jeg bruger ustabiliseret klor.
Nogen der har de vise sten, eller et par gode råd?
På forhånd tak for jeres tid
- Kenneth