stine1976 skrev:
Jeg så netop i går at der er en bundprop i poolen. Jeg håber ikke at det er den der er utæt for så skal ALT vand ud.
En "bundprop" er ikke normalt. I hvertfald ikke som dem man har i et badekar... Det er nok snarere et bundsug, som i lighed med skimmeren suger vand ud.
Det er nok her problemet er, siden:
1. Vandet står under dyser og skimmer
2. Det startede da poolmanden begyndte at starte op i år.
For at kunne suge, skal suget have en slange, som leder hen til pumpen. Inden da, skal den forenes med slangen eller røret som kommer fra skimmeren.
Kan du se om det er tilfældet? Tag meget gerne nogen billeder af bundsuget og rørføringen ved pumpen og vedlæg dit svar.
Hvis bundsuget er synderen, så er problemet heldigvis ikke så dyrt at løse: Man blænder det simpelthen af. Det ikke den store rensende effekt, sammenlignet med omkostningen ved at reparere den.
For at finde ud af, om det er den kan du næsten kun gøre det ved, at dække den til med fx. en plastikpose. Det bliver ikke nemt, men det kan lade sig gøre.
Hvis vandet herefter stopper med at synke, har du fundet årsagen.
Bundsuget skal så svejses til, men det ved Bjarne mere om end jeg hvordan man gør.
Du skal naturligvis også ændre rørføringen, så sug fremover kun tages fra skimmeren. Det er naturligvis noget der koster lidt penge, men du skal ikke grave hele haven op, og en prof poolmand kan gøre det hele på én dag.
Håber du snart får løst problemet!