Jeg er netop flyttet ind i et hus med pool, hvilket jeg så meget frem til - Havde også set frem til lidt mere sol her i August måned
Inden jeg flyttede ind havde jeg fået anbefalet denne side, så tænker at jeg vil give det et forsøg herinde
.
Nå, men her i hytten har vi absolut ikke forstand på noget som helst med swimmingpools. Dog kan vi konstatere, at poolen taber vand. Den taber ca. 0,5 cm på 12 timer. Poolen er 8 x 4 meter, så det er forholdsvis meget vand den taber og jeg nægter at tro på der fordamper SÅ meget vand - og slet ikke i det her vejr
.
Vi har prøvet at lade poolen stå nogle dage uden at tænde pumpen. Vandet er nu så lavt, at det er for lavt til at tænde pumpen.
Vi har 2 mistanker til problemet. Vi kan se, at der i det ene hjørne, ret langt nede mod bunden, er lappet. Der kunne dugen godt være utæt. I samme hjørne går dugen ikke helt ud i hjørnet, og nede mellem betonen og dugen, kan vi se vand. For et par dage siden var der bevægelse i vandet, som om der løb vand ud. Vandet i hjørnet har stået stille de sidste 2 dage- altså er der ikke længere den der rindende effekt. Derudover kan vi se, at der er nogle små flænger i skimmeren. Så det kunne også godt være herfra, at der er læk. Skimmeren sidder i midten for enden af poolen, hvor hjørnet med lapper sidder til højre for skimmeren. Vi talte om det var muligt om skimmeren var utæt, og om det så var muligt for vandet at løbe ned mellem dugen og betonen og hen til hjørnet med vand, eller om det vand kun kan stamme fra utæt dug (eller om det evt. bare er regnvand??)
Er der nogen der har nogle erfaringer med dette?? Hvor starter vi? Vi har talt om, at skimmeren måske skal udskiftes, men kan man på en måde udelukke, at det er den der synderen???