Jeg har haft pool i ca. 10 år uden de store problemer, men lige nu er jeg mystificeret.
Jeg benytter en automatisk støvsuger, Vortex 4, som støvsuger pool'en ren, men kort tid efter at pumpen er startet, ligger der en del snavs på bunden af pool'en igen. Snavset er så "tungt" at det ligger stille, når pumpen kører, så flokningsmiddel, er vel ikke nødvendigt. Har nu prøvet flokningsmiddel, uden at det hjalp. Har manuelt støvsuget til kloak.
Har haft en nylonstrømpe for dysen, hvor vandet pumpes ind i pool'en(den samlede ikke noget op, jeg har tømt sandfilter og tjekket lateralrør, som ikke fejlede noget, og påfyldt nyt sand. Så hvor kommer al det snavs fra?
Kan der være hul i røret fra skimmer til pumpe? Kan man tjekke det, uden at grave op?
Vi har motorvejsbyggeri og jernbanebyggeri tæt på hvor vi bor her ved Køge. Det nærmeste byggeri vel ca. 300 m væk. Kan det være sand/støv derfra som kommer i pool'en, selv på dage hvor der ikke er meget vind eller vind i den forkerte retning?
Hvis jeg støvsuger sidst på dagen, efter pumpen er slukket, kan jeg ikke se snavs på bunden dagen efter, indtil pumpen starter, så ligger det igen på bunden
Jeg forstår det simpelthen ikke. Nogen gode ideer?
Hilsen Steen